Viden og inspiration gennem webinars

Deltag i Joblifes webinars og få værdifuld viden om arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel. Vores eksperter deler praktiske værktøjer og nyeste tendenser, der styrker din indsats på arbejdspladsen. Tilmeld dig og bliv inspireret – nemt, fleksibelt og relevant for dig og din virksomhed.

Forside / Webinar

Deltag i vores næste webinars

Webinar

Hvad er en biologisk APV, og er du omfattet af kravet om denne?

Du tænker måske ikke over det, men imens du sidder og læser dette, vil du være omgivet af forskellige mikroorganismer; herunder bakterier, mikroskopiske svampe og vira. Og inden, du bliver nervøs og mærker sygdomssymptomerne banke på, kan vi forsikre dig om, at det er helt naturligt – og faktisk uundværligt – at have mikroorganismer omkring os hver eneste dag.

Men langt de fleste mennesker forbinder mikroorganismer med noget farligt og bliver nervøse bare ved ordet. Og det er helt forståeligt, for der findes forskellige mikroorganismer, der kan fremkalde sygdomme såsom salmonellainfektion eller lungebetændelse.

Men hvad har en salmonellainfektion at gøre med dit arbejde?

Din arbejdsplads er faktisk forpligtet til at sørge for, at du kan gå sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt på arbejde hver dag. Hvis du tilmed arbejder med mikroorganismer eller biologiske agenser som en del af din jobbeskrivelse, er arbejdspladsen forpligtet til at udarbejde den særlige APV – nemlig den biologiske APV. Med andre ord skal din arbejdsplads kortlægge de risici, der er i dit arbejde på det biologiske område!

Er du i tvivl om, hvorvidt du er omfattet af kravet om udarbejdelsen af den biologiske APV?
Så skal du deltage i vores webinar, hvor vi bl.a. gennemgår, hvad en biologisk APV er, hvornår den skal udarbejdes, hvad der skal med i den biologiske APV og hvordan du kommer i gang med udarbejdelsen af den. Du får også en gratis skabelon til arbejdet!

Tilmeld dig via linket nedenfor:

Pris:

Gratis

Webinar

DGNB og kemiske produkter

DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen og er en frivillig certificeringsordning inden for bæredygtigt byggeri. I en DGNB-certificering ses bl.a. på de kemiske produkter under ENV 1.2, som anvendes i byggeriet. Ved opførelse af nye bygninger indgår der nemlig altid en lang række kemiske produkter, som fx malinger, fugemasser, støvbinder, spartelmasser m.m.

Når de kemiske produkter vurderes, kigges der på flere parametre, så som hvilken indikator produktet hører under, og hvilket kvalitetstrin produktet lever op til. Dette gøres for at undgå, at der anvendes “grimme kemikalier” med problematiske indholdsstoffer, når man gerne vil levere et bæredygtigt byggeri.

Disse parametre kan dog nogle gange gøre det sværere at vælge de rigtige produkter til et byggeri. For hvad gør man, hvis man som byggevirksomhed fx skal vælge mellem en række forskellige vægmalinger til byggeriet? Og hvilken dokumentation skal sendes med hvilke produkter?

Deltag på webinaret og få en indflyvning til DGNB. På webinaret viser vi samtidig, hvordan relevante dokumenter og informationer, som kvalitetstrin og indikatorer, kan samles i Dansk Kemidatabase og på den måde både være med til at gøre jeres ansøgningsproces nemmere og undgå forsinkelser.

Pris:

Gratis

Webinar

Kemisk risikovurdering i Dansk Kemidatabase

Hvornår er det bedste tidspunkt at få udarbejdet de kemiske risikovurderinger? Det korte svar er: i går. Og med 'i går' mener vi for over 5 år siden, da regelændringer på området trådte i kraft (den 1. juli 2019).

Hvis I endnu ikke har påbegyndt udarbejdelsen af de kemiske risikovurderinger, kan vi give jer en overskuelig indflyvning til emnet. Vi kan spare jer tid og frustrationer ved samme lejlighed.

I løbet af de sidste 5 år har vi nemlig set mange eksempler på, hvordan opgaven med de kemiske risikovurderinger kan gribes an – både rigtig mange gode, men også en del meget omstændige eksempler. De kemiske risikovurderinger skal nemlig ikke kun udarbejdes nu, men de skal som minimum også revideres hvert 3. år. Det betyder, at den metode, I anvender nu, kommer til at afgøre, hvor meget tid I kommer til at bruge nu og fremover.

På webinaret viser vi også, hvordan Dansk Kemidatabase kan anvendes til at udarbejde de kemiske risikovurderinger.

Tilmeld dig via linket nedenfor:

Pris:

Gratis

Webinar

Hvilke af dine produkter er kemiske produkter?

Inden I påbegynder udarbejdelsen af de kemiske risikovurderinger, skal I have et overblik over, hvilke kemiske produkter/kemikalier I har stående. I skal også finde ud af, hvad de bruges til.

Men i forbindelse med en kemikalieregistrering kan der hurtigt opstå tvivl om, hvilke af virksomhedens produkter, der egentligt er kemiske produkter og hvilke, der falder i andre kategorier som fx fødevarer, artikler, kosmetiske produkter og lægemidler.

Samtidigt er der en hel del almindelige produkter, som overses som værende kemiske produkter, men som medfører de præcis samme forpligtigelser som anden kemi. På webinaret fortæller vi bl.a. om:

Hvad er et kemisk produkt, og hvilke opgaver medfører det for dig?
De almindelige kemiske produkter, som ofte overses
Særlige kemiske produkter, som glemmes
Andre kategorier, som forveksles med kemiske produkter samt eventuelle opgaver

Ved at deltage i webinaret modtager du også vores guide ”Hvad er et kemisk produkt?”.

Tilmeld dig via linket nedenfor:

Pris:

Gratis

Webinar

Undgå forskelle mellem kemien på hylden og “papiret”

Når I har kemiske produkter på arbejdspladsen, er der en række minimumsforpligtigelser, som skal imødekommes.

En af disse forpligtelser er en liste over de kemiske produkter. Men hvordan sørger du for, at produkter på denne liste stemmer overens med de kemiske produkter, som rent faktisk står på hylderne?

En god metode til dette er kemirunderinger!

En kemirundering kan faktisk bruges til meget mere end at sikre en opdateret liste over de kemiske produkter. En kemirundering kan nemlig runde enkelte punkter eller den helt brede gennemgang af forholdene omkring de kemiske produkter som fx skiltning, værnemidler, mærkning, affaldshåndtering m.m.

På webinaret giver vi dig en indflyvning til kemirunderinger som værktøj, temaer for runderinger og Dansk Kemidatabase som værktøj.

Tilmeld dig webinaret via linket nedenfor. Det er gratis!

Pris:

Gratis